Omega-guldskruen og de tilvalgte smykker

Forleden drømte jeg en mærkelig drøm efter at have bedt om drømme-vejledning i en aftenbøn. Jeg havde, i drømmen, et analogt OMEGA guldur med skrue til at stille viserne med. Uret tabte skruen, som jeg længe ikke kunne finde, selvom jeg ledte grundigt overalt efter den. Drømmen skiftede scene, efter jeg havde fundet skruen uden at kunne sætte den på plads. I stedet for at lede efter guldskrue, til ur, ledte jeg nu efter guldlåse til ørestikkere af guld, hvor låsene var blevet udskiftet til nogle af sølv.
 
Da jeg vågnede var der brok til den usynlige spirituelle vejleder over uforståelig drøm. Denne brokkede tilbage med ordene “du er en doven drømmefortolker”.
 
Drømmens betydning efter jeg tog mig sammen:
 
Den tabte guldskrue på omega-uret = jeg kan ikke ændre eller skrue på den analoge tid jeg lever i.
 
De ombyttede smykke-låse, fra guld til sølv, er noget sværere at tolke på en uret uden stilleskrue. Men, min bevidsthed drages til mundheldet “tale er sølv mens tavshed er guld”, hvor metallerne altså i drømmen havde byttet pladser.
 
Smykker er valgfri at bære, hvorimod ure er nødvendige, hvis man vil være præcis. Betydningen af den sidste del af drømmen er vist den, at jeg skal til at være mere kritisk med, hvilke dårlige nyheder jeg  selv vælger lytter til (smykker er jo valgfri). Jeg har konstateret at dårlige nyheder, jeg alligevel ikke kan ændre, skader mit humør og deprimerer mig ekstra, hvilket jeg slet ikke har brug for.

eye-photo

Reklamer

Offentligt brev til justitsministeren efter nej til tilhold fra truende eksmand

blog-brok

Silkeborg den 4. oktober 2017

Kære Hr. justitsminister

Fredag den 22. september i år truede min eks med at komme på besøg trods skilsmisseattesten af 1988, der skulle sikre mig mod netop den slags. Han har tæsket mig, han har tæsket min søn og han haft tæsket mine venner, så jeg er bange for ham.

Jeg ringede lørdag den 24. september til politiet, fordi jeg gerne vil have et tilhold på eksen, som jeg som nævnt blev skift fra i 1988 og har bøvlet med i over 30 år. Fordi jeg fik en søn med ham, har jeg bøvlet, fordi det system, De som politiker har ansvar for, er komplet udueligt.

Politibetjenten jeg talte med lørdag sagde han ville sende sagen til lokalpolitiet i Silkeborg. Jeg blev ringet op på min telefonsvarer af landbetjent Michael Rosenberg fra Them, nogle dage senere, selvom jeg bor i Silkeborg langt fra Them. Han gad dog slet ikke give min eks et tilhold.

Det er derfor nu sådan, at Per Hammerum, min eksmand der havde personnummeret (udeladt), inden han stak af til Norge, så han undgik straf, efter han havde banket sønnen gul og blå, ikke er klar over, at han risikerer at dø af at tiltvinge sig adgang til min bolig, hvis han forsøger det.

Når politiet ikke vil hjælpe mig med tilhold så må jeg jo hjælpe mig selv. Hvis jeg slår ham ihjel, fordi politiet ikke engang gad give ham et tilhold efter hans tidligere vold og trusler mod mig, som han nu gentager, kan han, logisk nok, ikke genere mig mere.

Jeg gider ikke klage mere til DUP, over politiet, der er dit juridiske, politiske og moralske ansvar. Det har jeg forsøgt forgæves så mange gange. Derfor må De, Hr. Justitsminister enten klage til DUP på mine vegne, og dette er hermed også en fuldmagt til netop at gøre dette. Eller De må bare nøjes med at acceptere, at myndighederne tvinger mig til selvtægt, fordi det faktisk ER ulovligt, når myndighedspersoner tvinger nogen til at tåle noget jævnfør straffelovens paragraf 150. Den dorske landbetjent i Them bryder straffeloven,  fordi han synes, at fraskilte kvinder må døje med følgerne af deres fejl for altid, selvom jeg ellers også har et retskrav på fred som alle jer mænd har.

En lignende historie skete jo desværre for mig den 10. juli 2014, som det fremgår af mit brev til justitsministeren af samme dato. Dengang blev jeg surrogatfængslet i over tre måneder, fordi politiet svigtede mig da jeg ville anmelde de lokale politiske bedragere på Silkeborg politistation, men bare blev smidt ud!

Så truede jeg med nødselvtægt. Min behandlingsdom efter den historie blev fjernet den 20. januar i år. Da jeg klagede over at lægen ikke gad behandle mig ordentligt som patient, blev behandlingsdommen bare ophævet.

Men, det ved De jo, da jeg meddelte Dem den 9.maj i år, at I, myndighederne, fremover skal afholde jer fra at få ondt i røven over min hashrygning, for selv at undgå, at I havner i en menneskerettighedsdomstol for fysisk og psykisk mishandling. Hvor I havner når I er døde har I jo selv valgt, præcis ligesom Pontius Pilatus valgte for sig selv, da han vaskede sine hænder ved håndvasken.

Ingen venlig hilsen, foreløbig her fra

Vivi Bech… Silkeborg”.

Evaluering af projekt 2.0

Projektet var det 2. forsøg på stabilisering af en (kunstigt) hjemløs alkoholiker. Det første forløb var i perioden 31. juli til 5. august, hvor projekt-personen (PP) søgte (sort) arbejde, selvom han var i projektet, og fik arbejde tilbudt så projektet måtte afbrydes. Det var så forudsigeligt at han ville få en psykisk derouté, fordi han drak, så han tabte “brombærkrigen”. Men, det var hans valg,  der formodentligt blev truffet på grund af den manglende sygdoms-erkendelse.

Projektet startede psykologisk op den 7. september, hvor jeg fik medlidenhed med ham, fordi han fik tæsk, hvor han var. Jeg lånte ham penge til rejsen hertil, i to omgange, fordi han købte øl for rejsepengene i første omgang. Allerede dér skulle jeg have sagt ”stop, du vil jo slet ikke hjælpe dig selv, når du ikke gør det, men fortsætter med at bringe dig selv i problemer”. Men, det gjorde jeg ikke. Fordi jeg har et blødt punkt for ham.

Ved ankomsten den 8.september blev det, igen, understreget at jeg ikke gider, magter eller orker mere fuldemandssnak i mit liv. Hvis han skulle være her ville det blive med to øl, eller en halv flaske vin, én gang om ugen. Lørdags-drikkeri i stedet for lørdagsslik. Systemet kom til at hedde -6+1 fordi systemet er sådan skruet sammen omkring alkoholindtag i løbet af en uge.

Det gik godt lige indtil PP sagde, at han støtter Inger Støjberg. Hun støtter ideologisk kun de velbjergede. Det hører med til historien, at PP er 1. generationsindvandrer, der har fået dansk statsborgerskab. PP platter systemet som kunstigt hjemløs. Systemet har hjulpet ham til en bolig én gang efter han var blevet hjemløs, alligevel er han igen praktisk hjemløs fordi han selv har bragt sig i den situation med fuldt åbne øjne efter eget valg. Luksus-hjemløshed er der tale om, når man fravælger bolig for at kunne rejse rundt.

Da det blev pengedag, dagen før lørdag, den aftalte dag for drikkeri i følge det planlagte behandler-system, syntes jeg godt at vi kunne rykke dagen en dag frem og fejre vores succes – med drikkeri. Det skulle jeg ikke have syntes. Vi stod udenfor en café, da jeg sagde (som alkoholiker-behandleren, der behandler til virkelighedens barske realiteter), at vi kunne gå ind og få en lille fadøl, og stadig gå hjem og drikke en flaske vin. Da vi kom ind bestilte PP en halv liter fadøl. Det var præcis dobbelt så meget som aftalt udenfor. Bum.

Mit humør blev ødelagt fordi han ikke holdt aftalen. Efter Ingers politik skulle han have været smidt ud lige dér. Men, jeg har jo et blødt punkt for ham, så…

Projektet haltede videre fra fredag til søndag, hvor jeg gav endelig op overfor hans manglende evne til at elske, også sig selv. Den manglende evne synes at være det grundlæggende problem, som han døjer med. Det problem kan jeg bare ikke fikse. Der er brug for et helt nyt sæt humanistiske holdninger. De barnlige, egoistiske og hardcore meninger skal udskiftes til nogle næstekærlige og uskadelige meninger. Det sindsskifte må man selv sørge for, det kan ingen andre hjælpe én med.

Men vedligeholdelses-systemet -6+1, der kræver døgn-støtte i opstartsfasen, fungerede med min støtte i perioden 8. september til 29. september. Denne dag blev projektet, i praksis, kuldsejlet, druknet og sunket i en halv liter mørk, velsmagende Grimsbergen øl. Jeg tog et dokumenterende foto af de to ølglas, mit med en kvart liter øl og PPs øl med en halv liter i:

kuldsejling-projekt-med-en-halv-liter-fadøl

Jeg har det ret godt med at projekt 2.0 er slut. Fordi det er umuligt at hjælpe en person, der ikke vil hjælpe sig selv, til et bedre liv.

En trussel om besøg

Nogle gange er sandheden ilde hørt. Men, kan man ikke tåle, at andre beskriver ens utålelige adfærd, trods de har ytringsfrihed, så har man kun sig selv at takke for det!

Hvis man meddeler en medborger, at den er blevet politianmeldt, så undersøger den ansvarlige medborger sagen. Det gør den for at finde ud af, hvorvidt der er noget at komme efter eller ej. Jeg sletter altså ikke 9 års blogge blot fordi Hr. Hammerum føler sig chikaneret af at jeg fortæller, hvordan han valgte at være.

Her misbruges politiet til at true med, samtidig med at jeg trues med “besøg”.

Nu er det rent faktisk sådan, at jeg er i besiddelse af en skilsmisse-attest af 1988, hvor jeg netop blev skilt fra Hr. Hammerum. Jeg gider simpelthen ikke trues med at få besøg besøg her knapt 30 år efter den attest er udstedt.

Han må jo bo i Them siden det er landbetjenten i Them, der behandler sagen med det tilhold, jeg ønsker,at han får efter at have truet med at besøge mig,  fordi han ikke kan lide, hvad jeg skriver på min blog.

Det er sådan, at et blog-indlæg ikke forsvinder ved et besøg. For at et blog-indlæg skal forsvinde kræves der en dom i en dansk retssal, derefter kræver det en web-admin med know how og koder til “log on”

blog-brok

Den psykiske viljes placering i den fysiske krop

Rudolf Steiner-pædagoger har tregreningen af menneskets psykiske evner som et pædagogisk værktøj. Den tregrening drejer sig om de menneskelige evner til at kunne ville noget, evner til at kunne tænke tanker og evner til at kunne føle noget.

Hvis man for eksempel føler sig som en taber, så bør man nok erkende, at man er blevet offer for en social tvangstanke. For man har jo ikke mistet sin evne til at kunne føle, og tænke, erkende, og fungerer altså stadig fuldt ud som menneske. Den indre taber-følelse er kun en påført social tvangs-tanke, men den gør jo ondt alligevel, hvis den tvangstanke får grobund.

Hvis man ikke VIL være taber må man altså sørge for at få arrangeret sine indre ”vilje-, tanke- og føle-apparater” så den FØLELSE ikke får fæste.

”Jeg vil ikke”, sagde jeg meget som treårig. ”Din vilje sidder i min lomme”, sagde min mor ligeså ofte af samme grund. Mor tog fuldstændig fejl. Min vilje sidder i min indre lyserøde bestemmerøv, og der har den altid siddet. Mor havde myndighedsansvar for mig, men min vilje styrede hun aldrig et sekund.

Jeg har ”muskel-gigt” i røven og jeg tror at det er min viljestyrke, der er skyld i smerterne. Fordi jeg har klemt ballerne for meget sammen, og strammet mig for meget an, bare for at overleve psykisk.

Rodchakraet sidder i sædet, kan man også formulere det. Der sidder den psykiske vilje. Helt tilbage til vort celle-niveau har viljestyrken siddet i røven eller halen. Sædcellerne brugte jo altså deres haler til at komme frem til æggene, der blev befrugtet og blev til os. Dengang sad viljen altså i halen af cellen og styrede den mod ægget og målet. Uanset om cellen var bevidst om det, eller ej, var det sådan.

Ens vilje sidder i ens røv…

røv

Evaluering af afrusningsprojektet i august

I går fik vi endeligt evalueret på afrusningsprojektet fra først i august. Det startede mandag den 31. juli og sluttede lørdag den 5. august, fordi projektpersonen havde fået et jobtilbud på Ærø. Det blev anerkendt at projektet havde vist, at afvænning over to dage, med to øl dagligt efter eget valg, var muligt for at komme på 0 eller næsten nul. Det var jo næsten nul alkohol om lørdagen, hvor der kun var den sukkerspruttede drink på flaske tilbage, som han havde købt til mig til gratis-koncerterne på Torvet. Som jeg ikke ville drikke fordi jeg var ansvarlig for projektet, jeg var projektansvarlig i. Den lille flaske sukkersprutvand blev drukket, men han rystede ikke af alkoholabstinenser før han drak den.

Ønsket om at vende tilbage i projektet, da krigen mod brombærrene blev tabt og jobtilbuddet røg på Ærø, kom jo logisk nok fordi han hverken var fuldt ud afruset eller stabiliseret inden han drog herfra. Det var på det tidspunkt, hvor jeg gik i “ond domina mode”, fordi det var eneste mulighed jeg så for et nyt projekts begyndelse. Det er bare ikke en mulighed, selvom den virkede fint som akut flugtmulighed for mig.

Min dåbsby Munkebjergby ligger kun to kilometer fra Tersløse, hvor Ludvig Holberg formodentlig forfattede komedien Jeppe på Bjerget. Så jeg ved udmærket godt, hvorfor Nille blev en ond domina, med aktiv brug af krabasken Mester Erik, i den historie. Pernille blev simpelthen negativ på Jeppe, hvis drikkeri gjorde ham dels utilregnelig, og dels til et både økonomisk og seksuelt pjok, som hun havde fortrudt, at hun havde lovet troskab. En troskab Jeppe ikke levede op fordi han svirede med “Fru Alkohol”.

Den onde domina-rolle så jeg som eneste mulighed for at hjælpe projektpersonen efter det første projekt blev afbrudt. En sur, halvgammel kælling, der kræver orden og disciplin, og slaveri for bonghoveder. Men… Det billede kunne jeg simpelthen ikke være i længere end 20 minutter. Det er jo ikke sjovt at lege, at man er ond, hvis man faktisk er rigtigt ond, for så leger man jo ikke alligevel, men bilder sig blot ind, at man leger!

Heldigvis var der en udefrakommende “velfungerende” person, der blandede sig, så jeg blev tvunget til at kigge på den teoretiske dybdepsykologi, og de faktorer der var i spil i hele det spil. Han ville gerne være min sexslave, men vi skulle ikke være kærester. Sådan havde livet fungeret fint for ham i mange år, lod han mig forstå.

Splitting hedder forsvarsmekanismen, der indgår i seksuelle forhold med dominans. Jeg har ikke lyst til at gå videre af den vej med den leg. Jeg gider ikke mere dominere psykisk umodne seksuelt. For det er stadig ikke sjovt, hvis der ikke er tale om en leg men alvorlige behov.

Projekt-personen taler stadig om at han gerne vil besøge mig igen. Han er jo også hjemløs, hvilket er helt selvvalgt. “Du skulle have noget større at bo i”, mente han. Men, prisen for at være autonom selvmedicinerende med cannabis er cirka 2000 kroner om måneden. Det beløb kan derfor ikke gå til husleje og varme, når man også slæber rundt på gæld for at have været ansvarlig mor og betaler af på den. “Hvor der er hjerterum, er der husrum”, lyder et mundheld, der giver praktisk mening for mig.

Det gælder stadig, hvis der skal startes nyt projekt op, at der er nul alkohol. Jeg orker ikke flere fulde mænd i mit liv. Jeg kan godt acceptere hashrygning, men jeg orker heller ikke skæve mennesker, der ikke er bevidste i deres skæverter.

Sidst jeg var i København, for at hente projekt-personen, havde jeg nærmest et mantra, der lød “Jeg vil hjem til Silkeborg”. Den stilhed og ro, der hersker i boligområdet, der ellers engang fik ghetto-stemplet, savnede jeg rent fysisk. Psykisk savnede jeg styr på situationen. Især da jeg kørte i metro med de to fulde mænd, der højlydt fortalte til alle om det kvantum hash jeg havde købt på Staden, mens jeg stadig bar rundt på beviset på min kriminalitet på mig. Et kvantum belastende bevis, der var nok til at sende mig direkte i fængsel, uden nogen “kære mor”.

Den slags problemer behøver jeg slet ikke tage på min kappe. Så projekt-personen skal altså komme med en rigtig god, og mentalt sund, grund til, hvorfor et nyt “projekt” skal genopstå under nye vilkår i Silkeborg.