Dagens kreation

De oprindelige gif-animationer, der var i dette indlæg, er blevet slettet d. 9. oktober 2012 klokken ca. 21:15. Det skete til fordel for et praleri af et tyveri af et billede af et fint hampeblad, der “skreg” på animation, fordi baggrunden var så fin, og fordi jeg lige har lært at lave animationer i GIMP, helt af mig selv.

Det kunne jeg sagtens lære af mig selv, selvom hamperygning skal forestille at ødelægge indlæringsevnen 😀

Undskyld for tyveriet af jpg-filen, men det haster med legaliseringen ved at modbevise de tossede argumenter, der er skyld i at at hampen er forbudt:

Fredagsbrev til sundhedsministeren

“Arendalsvej, Dybkær ved Silkeborg, fredag den 28. september 2012

Kære Fru Sundhedsminister
Jeg skrev i februar sidste år og spurgte eks-sundhedsminister Haarder, hvad han helst ville, legalisere cannabis til medicinsk brug eller for en menneskerettigheds-domstol? Jeg lagde en kopi af brevet til de andre radikale, her: http://www.radikale.net/vivi-bech/indlaeg/2011/02/13/profet-har- stillet-sundhedsministeren-i-en-slem-cannabisknibe

Min henvendelse medførte cannabis blev tilladt til medicinsk brug i Danmark fra den 3. juni 2011. Bertel Haarder forstod, at han ville tabe i en sag ved en menneskerettigheds-domstol på grund af mine faktuelle oplevelser med cannabis og den danske stat. Jeg medsender en pdf-fil, der udgør min seneste klage til patientombuddet. Så kan De forstå, at De, på grund af en række embedsmænd, psykiatere og læger, nu er i en værre situation end den Bertel Haarder var sidste år, da jeg skrev til ham. Jeg er atter blevet offer for det hashforbud, der er Deres og Videnskabsministerens ansvar. Derfor må jeg nu også stille Dem spørgsmålet:

Hvad vil De helst Fru Sundhedsminister? Vil De legalisere cannabis eller vil De risikere en kollektiv dom ved menneskerettigheds-domstolen sammen med alle Deres kollegaer i Folketinget? I folkevalgte er kollektivt ansvarlige for vore love, fordi i alle har stillet op til det ansvar. I er direktionen i Danmark, så at sige.

Nogle folk bliver psykotiske af cannabis ja, men alkohol har samme virkning på nogle folk. Jeg var ved at blive druknet af en fuld kommunal plejefar i min barndom, min mor og sidste forælder var død derfor var jeg kommunalt plejebarn. Jeg har røget hash fra jeg var 14 år, jeg debuterede i maj 1978. Jeg ville ikke dele yndlings-rusmiddel med den alkoholiske voldspsykopat og hans religionsmisbrugende kone, mine plejeforældre. Sæt jeg blev ligeså dorsk. Mit træk virkede. Jeg er ikke voldspsykopat eller religiøs dørklokkekrænker. Jeg var den eneste, der fik 13 i retsstavning på Stenlille skole til eksamen i sommeren 1979, selvom jeg røg hash. Jeg har bevist at hash ikke kan være skadelig for indlæringsevnen, selvom det påstås. Hvis hash var skadelig for indlæringsevnen, som er argumentet for at hash er forbudt, så ville jeg aldrig have lært at skrive til en minister over internettet, for at få lavet om på en menneske-, natur- og miljøundertrykkende lov. Det er logik Fru Minister. Påstanden fra psykiaterne om den tilstandsbetingende indlæring ved hashrygning er også et falsum. Jeg har anvendt kommunikations-teknikker, som jeg tidligere lærte som hashryger, som jeg anvendte under en kommunal hashafvænning, hvor jeg ikke kunne ryge hash. Hvis det er sandt, at hashrygning forårsager, at man glemmer, hvad man har lært, mens man røg hash, så havde jeg ikke kunnet hjælpe pædagogerne på hashafvænningen med de kommunikations-teknikker, som jeg lærte mens jeg var hashryger. Men, det gjorde jeg. Det blev noteret i min kommunale journal, fordi sagsbehandleren var ærlig. Det var før Ny Løn i 1998, hvor det blev givtigt for sagsbehandlere og embedsmænd at lyve i klienters sager, for derefter at kræve lønforhøjelse af kommunerne med argumentet, at der er blevet sparet udgifter for kommunen. Luk venligst for den ulækre mulighed for lønstigning for embedsfolk. På forhånd tak, Fru Minister.

Den nuværende justitsminister løj på samrådsmødet 16. august i år om cannabis. Han påstod at De har det endelige ansvar for at cannabis er forbudt. Men, De deler ansvar med Videnskabsministeren. Hans ministerium skal føre tilsyn med at sundhedsvidenskaben ikke hviler på falske præmisser. Forbuddet mod cannabis hviler på falske præmisser og Folketinget har det juridiske ansvar. Jeg har i en mail bedt psykiater Henrik Rindom om at oplyse kilderne til sine beviser på at hash skader indlæringsevnen o.a., men han har stadig ikke svaret på min henvendelse.

Det er snart 20 år siden min søn blev offer for kriminalitet mens jeg var på hashafvænning. Mens jeg skulle afvænnes fra hash, fordi ”hash skader indlæringsevnen”, blev min søn varigt skadet. Han fik en erstatning på 30000 kroner. Den erstatning står slet ikke mål med den varige skade. Det problem skal vi have kigget på, Fru Minister. Han blev groft snydt med den erstatning dengang. Min søn blev kun skadet på grund af forbuddet mod cannabis og forskernes falske påstande om at hash skader indlæringsevnen. Den lovgivning som Folketingets medlemer får løn for juridisk ansvar for.

Min mor døde af cancer den 8. januar 1975. Hvis cananbis ikke havde været forbudt, så havde min mor ikke været juridisk hindret i lovlig adgang til et cancerhæmmende stof. De og resten af Folketinget er juridisk ansvarlige for at hindre kræftsyge folk adgang til en uskadelig urt, der kan hæmme cancer. I har været for nemme at narre af folk som Rindom, der digter eksempler om cannabissens skadelighed, fordi det bedst betaler sig for medicinspushere, at den gode naturmedicin er taget helt ud med et forbud. I politikere har bestemt at drabssager aldrig forældes. I er i potentielt skyldige i et drab på min mor med jeres forbud af den lægeplante som hæmmer cancer.

De, og resten af Folketinget, har indtil klokken 12 d. 24. december i år til at legalisere den harmløse lægeplante Cannabis i. DF 12.24 diagnosen, påstanden at jeg skulle være psykisk afhængig bruger af hash, når jeg bruger hash mod mine gigtsmerter, var slem. Diagnosen klinger af juleaften og skal derfor være Regeringens julegave til mig i år. Ellers Folketinget stillet kollektivt til ansvar for at gøre mig til førtidspensionist, selvom jeg kan arbejde, hvis jeg ryger cannabis. Jeg kan ikke ryge cannabis uden at blive anset for misbruger, fordi lovgivningen er som den er. I har derfor indtil fredag den 5. oktober 2012 til at få meldt ud om de kommende lovændringer. Ellers bliver der arbejdsretssag ved menneskerettighedsdomstolen i Strassburg. Folketinget får juridiske smæk af mig Vivi Bech, der bliver fastholdt som førtidspensionist på grund af jeres cannabis-forbud.

I kan løse arbejdsløshedsproblemet ved at legalisere cannabis. Fordi i kan det, så kan jeg køre en sag om menneskeret og arbejde for syge mod jer politikere – på statens regning. Sådan er det jo. Fordi i har bestemt det skal være sådan. Men, den gode nyhed er, at vi kan eksportere cannabis som naturmedicin til resten af verden. Vi er kendt for gode produkter. Så kan vi måske ”købe hele verden”, som en borgerlig minister engang drømte om. Cannabis er slet ikke farlig. Ingen er nogen sinde døde af en overdosis hash! Men folk dør af akutte alkoholforgiftninger dagligt, fordi de har drukket for megen lovlig alkohol. Den form for hykleri holder ikke i en retssal, der handler om menneskerettigheder. Jeg ved det, Bertel Haarder vidste det, De ved det også godt.

Hjælp Dem selv, og resten af Folketinget, Fru Sundhedsminister. Legaliser cannabis i Danmark. Erkend De og Folketinget er skakmat her. Lad min søn få lov at arbejde som medicinsk hampedyrker uden at skulle svine kloden til. Den nuværende lov kræver han bruger foderhamp og derefter opkoncentrerer de virksomme stoffer med kemi, hvis han skal lave medicin af foderhamp med kæmpe miljøbelastning til følge. Det skal han fordi i lovgivere har været for dumme til at have med lovgivning at gøre. Spørg f.eks. Steen Gade og Sundhedsstyrelsen om Kim Bech Hansens henvendelser vedrørende cannabis, der er også et problem.

Som sundhedsminister svigter De endvidere os borgere totalt med de medicinpriser , som De tillader apotekerne at have på cannabis-produkter. Rockerne sælger 100 gram god hash for ca. 5000 kroner. Apotekerne kræver over 5000 kroner for 30 ml medicin med en brøkdel af de virksomme stoffer fra cannabis i. Så tror da pokker, hvis rockerne har krige om salgs-territorier. Til allersidst skal jeg anmode om, straks, at få skriftlig tilladelse fra sundhedsministeren til at dyrke min egen medicinske hamp, mod mine gigtsmerter, indtil i politikere har fået legaliseret lægeplanten, der aldrig skulle have været forbudt.

Venlig hilsen
Vivi Bech, Silkeborg, emailadresse: vivibech@msn.com”

Info fra den omtalte klage til Patientombuddet:

“Forklaring af fejl:

Den 5. januar oplevede jeg at hele lægehuset *BEEP* nægtede at have mig som patient med argumentet “du er jo sindssyg”. Den udtalelse kom da jeg bad om en recept på cannabis mod mine gigtsmerter. Jeg er ikke sindssyg, jeg kender blot mine rettigheder, der er en vis forskel.

Jeg havde min søn med, jeg havde på fornemmelsen at jeg ville få behov for et vidne.

Jeg blev bedt om at skifte læge, Men, det undrer mig at lægehuset ikke har givet mig nogen skriftlig besked om at de ikke ville have mig som patient. Det indikerer at lægehuset har scoret kassen fra samfundet under falske omstændigheder, for de har jo modtaget betaling for at have mig registreret som patient i deres lægehus velvidende at de ikke gad behandle mig ordentligt på grund af “sindssygen”.

Hvordan fik du mistanke:

Da lægen sagde at jeg var sindssyg, at ville have en recept på cannabis mod gigtsmerter, da vidste jeg at lægen var videnskabeligt på afveje, fordi han blandede fysik med psyke, selvom jeg kun nævnte fysikken”.

Opskriften på en stævning

§ 348. Sag anlægges ved indlevering af stævning til retten.

Stk. 2. Stævningen skal indeholde

1) parternes navn og adresse, herunder angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske,

2) angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges,

3) sagsøgerens påstand,

4) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes,

5) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, og

6) sagsøgerens forslag til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og 353″.

Fra http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121708#Kap33_2

Hvad siger § 12 stk 3?

“Stk. 3. I borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis

1) sagen er af principiel karakter,

2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,

3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller

4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet”.

Hvad siger §20?

“§ 20. I borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen”.

Hvad siger § 226?

“§ 226. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter”.

Hvad siger § 227?

“§ 227. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 2. Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse”.

Hvad siger § 353?

“§ 353. Retten indkalder parterne til et forberedende møde, medmindre retten finder det overflødigt. Retten angiver i indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særligt skal drøftes på mødet, herunder

1) parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder,

2) tilrettelæggelse af og tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse,

3) tidspunktet for forberedelsens slutning og

4) tidspunktet for hovedforhandlingen, samt eventuelt

5) formalitetsindsigelser…”.